Zum Inhalt springen

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

Historien om ERRANT

Fra en idé til et dansk footwear brand

ERRANT blev grundlagt i 2020 af Rasmus, Mads og Christian med en ambition om at skabe de sneakers, vi selv savnede. Produkter med et tidløst design, fokus på kvalitet og komfort samt nøje udvalgte materialer.

Vi tror på, at godt design ikke behøver at følge trends. Det skal fungere i hverdagen, passe naturligt ind i garderoben og bevare sit udtryk over tid.

Designet i Danmark

Alle vores kollektioner udvikles i Danmark med udgangspunkt i skandinaviske designprincipper. Rene linjer, afbalancerede proportioner og et tidløst udtryk er fundamentet i alt, hvad vi skaber.

Vores ambition er at udvikle produkter, der kombinerer funktionalitet, komfort og æstetik, og som bliver en naturlig del af garderoben år efter år.

Fra sneakers til footwear

ERRANT startede som et sneakerbrand, men har siden udviklet sig til et footwear brand med et bredere sortiment. I dag omfatter vores kollektioner sneakers, loafers, boots og dress shoes.

Udviklingen sker med udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov. Vi lytter til den feedback, vi får, og bruger den aktivt til at udvikle nye produkter og udvide vores sortiment med relevante kategorier.

Derfor har vi også introduceret sokker, bælter og vores egne renseprodukter til sko. Målet er at tilbyde produkter, der naturligt supplerer kundernes garderobe og deres hverdag.

En direkte vej til kunden

ERRANT er bygget op omkring direkte salg til kunden. Vi står selv for udvikling, salg og kundekontakt, hvilket giver os en tæt relation til vores kunder og mulighed for løbende at tilpasse sortimentet efter deres ønsker.

Ved at holde fokus på produktet og begrænse unødvendige mellemled arbejder vi målrettet på at skabe værdi gennem design, materialer og håndværk.

Stadig i udvikling

Siden lanceringen i 2021 er ERRANT vokset fra et sneakerbrand til et footwear brand med flere kollektioner og tilhørende accessories.

Vi udvider løbende med nye kategorier, når det giver mening for vores kunder og passer ind i vores univers. Ambitionen er den samme som fra begyndelsen: at skabe gennemtænkte produkter med fokus på kvalitet, komfort og tidløst design.