Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Mød vores kunder

Jannick – Når kvalitet bliver til loyalitet

For Jannick Holten handler stil om at føle sig godt tilpas i det, man har på. Et stilrent og tidløst udtryk, kompromisløs komfort og kvalitet, der fungerer naturligt i en travl hverdag.

Den 34-årige forsikringsmægler bor i Albertslund med sin kone og deres to børn, og efter mere end 15 år i branchen er hverdagen fyldt med kundemøder, kontortid og familieliv. Derfor stiller han krav til sko, der både er komfortable, alsidige og præsentable gennem hele dagen.

Når arbejdsdagen er slut, finder Jannick energi i løb, træning og padel, samtidig med at hverdagen også er fyldt med familieliv og to aktive børn, der går til både dans og fodbold.

Siden december 2021 har Jannick været kunde hos ERRANT, og gennem årene er det blevet til mere end 15 par sko. For ham er det især balancen mellem det klassiske og det afslappede, der gør forskellen.

Favoritten er Classy White, en sneaker skabt til at bevæge sig ubesværet mellem arbejde og fritid. Et design, der fremstår elegant og præsentabelt i professionelle omgivelser, men samtidig afslappet nok til resten af dagens tempo.

“Jeg går meget op i at have sko, der fungerer hele dagen. Derfor passer Classy White perfekt til mig, fordi jeg både kan bruge dem på arbejde og i fritiden,” fortæller Jannick.

For os er kunder som Jannick essensen af ERRANT. Mennesker med en moderne og travl hverdag, som værdsætter kvalitet, komfort og tidløst design, skabt til at passe ind i livet, ikke omvendt