Samtale med:
Carl-Christian Okking
Kort fortalt, hvem er du, og hvad fylder mest i dit liv lige nu?
Jeg hedder Carl-Christian Okking, er 25 år, tidligere fodboldspiller og forfatter. Pt. fylder foredrag og min næste roman mest for tiden.
Det drejer sig om at lære mine karakterer at kende, komme ind i en rutine og rejse rundt i landet til skoler, gymnasier og biblioteker.
Hvilket er et privilegium, men også drænende, fordi jeg trives bedst i faste rammer, når jeg skriver.
Hvordan ser en god dag ud for dig?
Det afhænger af, hvilken proces jeg er i.
Når jeg er midt i en skriveproces, er en god dag for mig en morgen, hvor jeg hurtigst muligt sætter mig ved skrivebordet med en sort kop kaffe. Så skriver jeg nogle timer, løber en tur, spiser frokost og skriver efterfølgende et par timer mere.
Når det lykkes at køre på rutinen, kan det føles lige så levende at skrive, som det kan at læse - en zone, hvor jeg mister fornemmelsen for tid og sted.
Carl-Christian Okking debuterede med den anmelderroste roman Drenge græder ikke , en roman om fodboldbranchen, der behandler talenter som produkter og kasserer dem, når investeringen ikke har udsigt til afkast. I 2026 fulgte han op med Samlede skal vi stige , en selvstændig opfølger, der fortsætter udforskningen af fodboldens verden og menneskene i den. Romanen er blevet fremhævet for sit stærke portræt af identitet, ungdom og manderollen samt for sit sanselige og levende sprog.
Hvad kendetegner de valg, du træffer, både i arbejde og i livet generelt?
Det tror jeg ikke, jeg er i stand til at svare på. Men dét, jeg kan svare på, er, hvad der kendetegner de valg, jeg har truffet, og håber på at træffe fremadrettet.
Retrospektivt tror jeg, at det, som kendetegner mine valg i mit virke som forfatter, bærer præg af en kompromisløshed, som har været udviklende, men til tider grænsende til det usunde. Jeg frygtede eksempelvis at miste evnen til at skrive, hvis jeg ikke skrev hver evig eneste dag, hvilket, ironisk nok, har den modsatte effekt i længden.
Fremadrettet håber jeg, at det, der kendetegner mine valg i arbejdslivet og i livet, er baseret på lyst fremfor frygt.
Er der noget i din hverdag, du går særligt op i, en rutine, et ritual eller en vane?
Jeg sætter altid tid af til at læse. Når jeg ikke læser, synes jeg, min hverdag forfladiges. Ritualer er også enormt vigtige for mig, fordi de gør overgangene i hverdagen lettere. Det giver mig ro og en fornemmelse for tiden.
Når jeg sidder ved mit skrivebord om morgenen, må jeg eksempelvis ikke tjekke SoMe, mails eller andet tidsfordriv. Og inden jeg begynder at skrive, sætter jeg altid den samme instrumentale sang på, Dalur. En sang, der løfter og sænker mig ned i den rette sindsstemning.
Hvad inspirerer dig mest i øjeblikket?
I øjeblikket er jeg helt opslugt af Henrik Nordbrandts digtsamling Omgivelser. Det er flere år siden, jeg sidst læste Nordbrandt, men dagen før min mormors begravelse ledte jeg efter mit næste bogkøb i Løves Antikvariat. Her studsede jeg over et sort omslag med en blækplet i det øverste højre hjørne og slog op på bogens første side:
Når et menneske dør
Når et menneske dør
bliver dets omgivelser tilbage:
Bjergene i det fjerne
kvarterets huse
og vejen som om søndagen
går over en træbro
lige inden den fører ud af byen
Og forårssolskinnet
som lidt ud på eftermiddagen
når en hylde med bøger
og tidsskrifter, som uden tvivl
engang var nye.
Det er ikke spor mærkeligt.
Det har ikke desto mindre
ofte undret mig.
Uddrag fra Omgivelser (1972) af Henrik Nordbrandt.
Det er ikke spor mærkeligt.
Det har ikke desto mindre ofte undret mig.
Fra da af måtte jeg eje digtsamlingen, og et par dage efter begravelsen læste jeg et digt op fra bogen for min kæreste i sofaen. Det endte med, at jeg læste to tredjedele af digtsamlingen højt, og vi begge lå med blanke øjne og et fint øjeblik rigere.
Siden da har digtsamlingen rumsteret indeni.
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
Jeg vil beskrive min stil som klassisk, men afdæmpet. For tiden er jeg vild med skjorter, der har den der vintage-60’er-stil. Vintage Oxford. Allerhelst med et slips, der matcher mine bredbenede jeans eller chinos med et par loafers for enden.
Hvornår føler du dig mest tilpas i det, du har på?
Hvis det, jeg klæder mig i, giver mig selvtillid, er jeg mest tilpas. Altså skal materialet være i god kvalitet og helst ikke sidde for stramt.
Hvad betyder kvalitet for dig, i tingene omkring dig?
I min optik hænger kvalitet sammen med bevidsthed. Bevidsthed vedrørende materiale, pasform og fortællingen om de ting, jeg omgiver mig med.
Alt i min lejlighed; billederne, møblerne, bøgerne, spisebordet er en forlængelse af mig og det, der udgør mit hjem og arbejdsrum. Ikke nødvendigvis lejlighedens placering, rum eller kvadratmeter, men tingene, jeg fylder lejligheden med.
Hvad bruger du helst din fritid på, når du kobler af fra arbejdet?
Tid med mine venner og min kæreste. Ture i biografen, teatret, på museer, på Ris Ras (min favoritbodega i Aarhus) og træning.
Hvad ser du frem til i den kommende tid?
Jeg ser frem til arbejdet med min næste roman, en rejse til Prag med min kæreste og endnu flere øjeblikke på Ris Ras, i teatret, biografen og på sofaen i min kælderlejlighed med venner, kæreste og familie.
