E-commerce Manger
Aalborg - Fuldtid


Vil du være E-commerce Manager for et fremadstormende sneakerbrand, der arbejder både nationalt og internationalt? Er din erfaring og forståelse for e-commerce så stor, at du kan sætte den rette strategiske retning og samtidig eksekvere på dette? 

Hos Errant søger vi en person, som kan sige "tjek" til ovenstående.

Errant er et fremadstormende sneakerbrand, som gennem det seneste år har konsolideret sig i det danske marked og nu søger mod udlandet. Denne rejse skal primært skabes digitalt på vores e-commerce og dertilhørende sociale medier. 

Til dette søger vi en daglig leder, der bliver forretningsansvarlig for errant.dk, samt vores kommende internationale domæne. 

Dine ansvarsområder bliver blandt andet:
Sikre den forsatte udvikling af errant.dk
Det daglige ansvar for vores e-commerce, hvor monitorering og rapportering til ledelsen hører til dagligdagen. 
Kontinuerligt udvikling af den tekniske platform, hvilket betyder øget automatisering, udvikling af chatbots mm.
Sikre trafik til hjemmesiden gennem online marketingstrategi og optimering af digital platform. Online markedsføring sker i samarbejde med vores samarbejdspartner, der håndterer dette. 

Din base vil blive hos vores HQ i Aalborg. 

Det vil være et plus hvis du besidder et "entreprenør-gen", som viser sig ved, at du kan omsætte dine tanker og innovative idéer til handling og resultater. Det er samtidig vigtigt at forstå værdien af at "spille hinanden gode". 

Hverdagen bærer præg af en meget uformel omgangstone, hvor gensidig respekt er et nøgleord. Du vil blive del af en kultur, som er kendetegnet ved at være ung, entreprenant og digital. Hvis du kan se dig selv i dette miljø, har du mulighed for at lande en stilling med stort udviklingspotentiale.

Bliv klogere på os, på vores LinkedIn, samt Facebook og Instagram.  

Interesseret?

Hvis du vil tages i betragtning til dette job, så send os en ansøgning på vores mail: kontakt@errant.dk. I emnefeltet kan du eksempelvis skrive: E-commerce Manager.  

Denne jobannoncen vil løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er et udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er færdigggjort.